Fedekure.

Nu skal man jo passe på ikke at fornærme nogen. Og her skulle der så egentlig have stået ”MEN”. Nå, til sagen. Rigtig mange mennesker her i landet er egentlig på en evig kur. Enten er de på slankekur – eller også er de på fedekur! Og her er det så at jeg nok kommer til at fornærme nogen. For jeg vil nemlig påstå at næsten alle overvægtige er på en konstant fedekur: enten æder de så man skulle tro det var løgn! Eller også passer de helt utroligt på ikke at komme til at røre sig det allermindste! Og de rigtig hærdede dyrker begge kategorier! ”Og hvad ved han så om det” spørger du nok. Joe, jeg vil faktisk påstå at jeg behersker begge kategorier:
Kategori 1. Start dagen med et par skiver franskbrød, naturligvis med godt med smør og ost. Eller endnu bedre – ingenting. Når det så bliver tid til frokost ved 9-tiden er franskbrødet, der fordøjes hurtig, væk. Eller hvis man ikke fik noget er man klar til at spise hvad som helst. Og det gør man så. To smurte rundstykker, godt med smør, og allerhelst rundet af med en snegl eller lignende. Nu skulle man så kunne holde sig til kl. 12 – men et par bolsjer, et stykke lakrids eller endnu bedre: chokolade – glider nemt ned ved 11 tiden. Og klokken 12: madpakken - godt med smør under det ikke alt for grove brød, mayonnaise eller remoulade ovenpå pålægget og helst lige en ostemad på franskbrød når man egentlig ER mæt. Kl. 3: kaffe med hvad-man-nu-kan-få-fat-i. Aftensmad, MINDST 2 portioner, gerne juice eller sodavand til at skylle ned med, ikke for mange grøntsager og så lige lidt dessert, om ikke andet så en Mars eller Yankiebar eller lignende. Og nu hvor man egentlig skulle tro at man havde fået dækket sit kalorie behov kan man så se frem til aftenkaffen, en ostemad, et stykke kage eller en nævefuld kiks. Mange er endnu bedre. De omgiver sig med små depoter. En pose bolsjer i handskerummet, en dåse småkager i køkkenskabet - you name it.
Kategori 2. Tag bilen til-hvor-som-helst-når-som-helst. Sæt dig stille og roligt foran computeren når du kommer på job. Og når du kommer hjem så læg dig stille og roligt foran fjernsynet. Og trænger plænen til at blive klippet så køb for himlens skyld en plæneklipper du kan sidde på. Tag aldrig trappen hvis der er en elevator! Vask bilen i vaskehal. Og foretag dig i det hele taget intet, som andre eller maskiner lige så godt kan gøre for dig.

Og når du så sidder veludhvilet, fed og forædt og slapper af – så kan du jo forberede dig på den dag hvor lægen kigger bekymret på dig og siger: ”I dag kan man jo behandle de fleste former for kræft”. Eller hvad med: ”Der var du nok heldig, at der er nogen der kan førstehjælp”. Find selv på flere. For det kommer. Et eksempel fra min egen verden: Min far besøgte en bekendt der var kommet på plejehjem. Efter at have plejet begge kategorier dygtigt i mange år havde han fået sukkersyge, og nu ville benene og hjertet ikke mere.
”Ja” siger han, ”Tiden er lang. Man skulle have kunnet tage sig en cykeltur”. Min fars kommentar da han kom hjem: ”Jow, men dengang han kunne tage sig en cykeltur – da gad han ikke”. -

Her er lige indlagt en tænkepause.

 Og så tager vi den lige igen: ”Jow, men dengang han KUNNE tage sig en cykeltur – da gad han ikke”. Og hvor har han ret! Som ”DE NATTERGALE” udtrykte det: vi skal ud at cykle eller løbe ”om kap med en blodprop”. Se f.eks. her:

Løb for livet!

Og så skal opfedningen stoppes. Drop juice, tandsmør, hvidt brød, pasta, pølsevogne, Mars, Yankiebar, sodavand, kage, bolsjer etc etc. Og drop den anden portion – du er garanteret ikke SULTEN efter den første. Og ingen mad eller lignende efter aftensmaden. Vask bilen i hånden. Med tiden kan det blive en hel sport at ”opfinde besværlige” måder at gøre ting på – alt tæller. Og kan man bare bruge bare en enkelt kalorie mere end man indtager – ja, så tager man da i hvert fald ikke på.
Og lad nu være med at komme med den påstand som jeg har hørt nogle overvægtige prøve at overbevise sig selv og andre om: ”Jo ser du, jeg har altså sådan et lavt stofskifte. Så alt hvad jeg spiser sætter sig lige med det samme. Så jeg er nødt til at spise som en fugl”. Vor Herre bevares! En jeg kendte engang der fremturede ovenstående fortalte ved en anden lejlighed at hun spiste omtrent en hel pakke Kærgården om dagen! Men hun så altså også ud derefter! Madammen kunne ikke engang gå 50 meter uden at skulle have en pause! Men typisk for os ”opfedede” – (som næsten er at betragte på linie med alkoholisme: ”Jeg er overvægtig, men jeg har droppet opfedningen”) vi finder lige et eller andet at give skylden.

Prøv "DEN TEKNISKE KUR" (C), tryk her!

Last modified on 17. May 2009